Vilkår for wikiaio
Kort fortalt: I betaler for redaktører, læsere er gratis, jeres indhold er jeres, og I kan altid få det med jer. Vi behandler det kun i EU.
1. Parter
Tjenesten wikiaio leveres af Sjøbeck Digital, CVR 34358702, Høsten Teglværksvej 23, 4690 Haslev, Danmark (»vi«). Aftalen indgås med den organisation, der opretter et arbejdsområde (»kunden«). Den person, der opretter arbejdsområdet, bekræfter at have ret til at binde organisationen.
2. Tjenesten
wikiaio er en videnbase med sider, søgning og et AI-værktøj, der besvarer spørgsmål ud fra kundens egne sider. Den kan bruges i browseren på kundens egen adresse (navn.wikiaio.eu) og i Microsoft Teams og Outlook. Funktioner, der er markeret »kommer« på prissiden, er ikke en del af aftalen, før de er lanceret.
3. Prøveperiode
Et nyt arbejdsområde har 14 dages gratis prøveperiode med alle funktioner og uden betalingskort. Vælger kunden ikke en plan, kan alle stadig læse siderne, og kunden kan eksportere alt, men ikke redigere eller stille AI-spørgsmål.
4. Planer, pladser og priser
- Der betales pr. betalt plads. Ejere, administratorer og redaktører er betalte pladser; læsere er gratis.
- Standard faktureres med mindst 2 pladser. Priserne fremgår af prissiden og er i euro ekskl. moms.
- Læsere er ubegrænsede under rimelig brug (fair use). Ved usædvanlige forhold, fx mange tusinde læsere pr. redaktør, tager vi kontakt for at finde en løsning; vi lukker ikke for adgangen uden varsel.
- AI-spørgsmål er en månedlig pulje pr. arbejdsområde (fx 200 pr. betalt plads på Standard). Når puljen er brugt, virker søgning og læsning stadig. Ekstra pakker kan købes.
- Flere pladser træder i kraft med det samme og afregnes forholdsmæssigt. Færre pladser gælder fra næste fornyelse.
5. Betaling
Betaling sker uden for Microsoft, via vores betalingsudbyder Mollie B.V. (Holland), med kort eller faktura efter planen. Enterprise og offentlige kunder kan faktureres via NemHandel, når det er lanceret. Abonnementet fornys automatisk for samme periode (måned eller år), indtil det opsiges. Ved manglende betaling kan vi efter skriftligt varsel på [JURA: antal dage] begrænse arbejdsområdet til læsning og eksport.
6. Opsigelse
Kunden kan opsige til udløbet af den betalte periode i arbejdsområdets indstillinger eller ved at skrive til support@wikiaio.eu. Betalte perioder refunderes ikke, medmindre loven kræver det. Vi kan opsige med [JURA: varsel] varsel, eller straks ved væsentlig misligholdelse.
7. Kundens data
- Kunden ejer alt indhold i arbejdsområdet. Vi bruger det kun til at levere tjenesten, efter databehandleraftalen.
- Indholdet bruges ikke til at træne AI-modeller. [BEKRÆFTES MED SCALEWAY]
- Kunden kan til enhver tid eksportere alt som Markdown og HTML.
- Efter opsigelse kan kunden eksportere i [ÅBENT: 30 dage eller 12 måneder]. Derefter slettes arbejdsområdets database, og dets krypteringsnøgle destrueres, så data heller ikke kan genskabes fra sikkerhedskopier.
8. AI-svar
AI-svar bygger kun på sider, den spørgende bruger har adgang til, og viser altid kilderne. Svarene kan være ufuldstændige eller forkerte, fordi de afhænger af siderne og af sprogmodellen. Kunden er ansvarlig for at vurdere svarene, før de bruges til beslutninger, især i sager om helbred, sikkerhed og myndighedsudøvelse.
9. Kundens ansvar
- Kunden er ansvarlig for indholdet og for, hvem der inviteres og får adgang.
- Tjenesten må ikke bruges til ulovligt indhold, til at angribe andre systemer eller til at omgå adgangskontrol.
- Kunden skal beskytte sine login og give os besked, hvis de kan være kompromitteret.
10. Drift og tilgængelighed
Vi tilstræber høj oppetid, men giver ikke en garanteret oppetid uden en særskilt SLA (Enterprise). Planlagt vedligehold varsles så vidt muligt. Tjenesten kan altid tilgås uden Microsoft på kundens egen adresse.
11. Ansvar
[JURA: ansvarsbegrænsning, fx samlet ansvar begrænset til betaling for de seneste 12 måneder; intet ansvar for indirekte tab; undtagelser for forsæt og grov uagtsomhed]
12. Ændringer
Vi kan ændre vilkår og priser med mindst [JURA: 30 dages] varsel på e-mail. Prisændringer gælder fra næste fornyelse.
13. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved [JURA: værneting].