Privatlivspolitik
Kort fortalt: vi behandler kun de oplysninger, der skal til for at drive jeres videnbase, kun i EU, og vi sælger og deler ikke data. Hjemmesiden bruger ingen cookies og ingen sporing.
1. Hvem vi er
Sjøbeck Digital, CVR 34358702, Høsten Teglværksvej 23, 4690 Haslev, Danmark. Kontakt om privatliv: privacy@wikiaio.eu.
2. To roller
- Indholdet i et arbejdsområde (sider, filer, spørgsmål og svar, brugere) behandler vi som databehandler for kunden, der er dataansvarlig. Det er reguleret af databehandleraftalen. Har du spørgsmål om dine data i en organisations videnbase, så kontakt organisationen først.
- Kundeforholdet og hjemmesiden (oprettelse, fakturering, support, wikiaio.eu) er vi selv dataansvarlig for. Det beskriver denne politik.
3. Hvilke oplysninger og hvorfor
| Formål | Oplysninger | Retsgrundlag | Opbevaring |
|---|---|---|---|
| Oprette og drive kundens arbejdsområde | Organisationens navn, adresse (slug), kontaktpersonens navn og e-mail | Aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) | Så længe kundeforholdet består, derefter [ÅBENT: 30 dage eller 12 måneder] |
| Fakturering og bogføring | Faktureringskontakt, CVR/EAN, betalingsstatus (kortdata håndteres af Mollie) | Retlig forpligtelse (litra c), bogføringsloven | 5 år efter regnskabsårets udløb |
| Login | E-mail; ved Microsoft-login også navn og Microsoft-organisations-id | Aftale (litra b) | Så længe brugeren er medlem |
| Sikkerhed og fejlfinding | Tekniske logfiler: tidspunkt, IP-adresse, forespurgt adresse, fejlkoder — aldrig sideindhold | Legitim interesse (litra f): at sikre tjenesten | [ÅBENT: fx 30 dage] |
| Support | Det, du skriver til os | Aftale eller legitim interesse | Så længe sagen kræver det, højst [ÅBENT] |
4. Hjemmesiden wikiaio.eu
Ingen cookies, ingen analyseværktøjer, ingen sporing og ingen indhold fra tredjeparter (også skrifttyperne ligger på vores egen server). Serveren registrerer tekniske logfiler som beskrevet ovenfor.
5. Modtagere
Vi bruger kun underdatabehandlere i EU. Microsoft modtager kun identitetsoplysninger, og kun hvis kunden selv slår Microsoft-login eller Teams til.
| Virksomhed | Land | Formål | Data | Behandlingssted |
|---|---|---|---|---|
| Scaleway SAS | Frankrig | Servere, databaser, nøgleforvaltning (Key Manager), AI-modeller (Generative APIs), afsendelse af e-mail | Alt indhold, brugerkonti, spørgsmål og svar, logfiler | EU (Paris, fr-par) |
| Mollie B.V. | Holland | Betaling og abonnementer | Faktureringskontakt, betalingsoplysninger | EU |
| BunnyWay d.o.o. | Slovenien | DNS og CDN for statiske filer (planlagt, endnu ikke i brug) | IP-adresser, forespørgsler | EU |
| Microsoft Ireland Operations Ltd (amerikansk moderselskab) | Irland | Kun hvis kunden slår Microsoft-login eller Teams/Outlook til: bekræfter brugerens identitet | Navn, e-mail, Microsoft-organisations-id — aldrig indhold | [JURA: Microsofts behandlingssted og overførselsgrundlag] |
6. Overførsel uden for EU
Vi overfører ikke personoplysninger til lande uden for EU/EØS. Vælger kunden Microsoft-login eller Teams, behandles identitetsoplysningerne af Microsoft Ireland, som har et amerikansk moderselskab: [JURA: overførselsgrundlag (fx EU-U.S. Data Privacy Framework / standardkontraktbestemmelser)].
7. Sikkerhed
Hver kunde har sin egen database og sin egen krypteringsnøgle i Scaleway Key Manager. Databasernes adgangskoder opbevares krypteret og bundet til den enkelte kunde. Al trafik er krypteret (HTTPS). Detaljer står i databehandleraftalens bilag B.
8. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og til at gøre indsigelse. Skriv til privacy@wikiaio.eu. Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
9. Ændringer
Ved væsentlige ændringer giver vi kunderne besked på e-mail, og datoen øverst opdateres.